Jule-Indoor-weekend i Göteborg

D. 7.-8. december arrangerer studenterforeningen Chalmers OL et 2-dages indendørs orienteringsarrangement. Det består af 1 løb lørdag og 1 løb søndag. Begge løb foregår på Lindholmens tekniske gymnasium, som ligger centralt i Göteborg på nordsiden af Götaälven.

Vores plan er at lade bilen stå i Frederikshavn, og så tage færgen til Göteborg kl. 8 lørdag morgen, og færgen hjem igen kl. 15:45 søndag eftermiddag. Løbet er delt op i 4 startgrupper hver dag, af 1 times varighed stykket. 

Så vi kan nå den sidste startgruppe (13:00-13:59) om lørdagen og så den første startgruppe (10:00-10:59) om søndagen. Jeg har aftalt med arrangørerne, at det godt kan lade sig gøre (selvom de skriver i indbydelsen, at man starter i samme startgruppe begge dage). De vil dog gerne have, at vi tilmelder os i den første startgruppe. Man kan så i mellem de 2 løb nå at se nogle af julemarkederne i Göteborg.

Her en video fra sidste år, som inspiration: https://www.youtube.com/watch?v=lbbqFXpjkFw

Hvis I er interesseret i at deltage, så gå ind på https://eventor.orientering.se/, her kan I tilmelde jer frem søndag d. 1. dec eller til der er fyldt op. Når I har tilmeldt jer, må i meget gerne sende mig en mail (Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.), om I er interesserede i rejse med de samme færger, og overnatte samme sted som os. Jeg regner med, at vi begynder at kigge på færgebilletter og overnatning ca. 3 uger før.

Jeg har aftalt med arrangørerne, at de sender en opgørelse over startafgifter efterfølgende, og at vi så laver en bankoverførsel til dem.

Jeg håber, at det kan inspirere nogle.

Claus