Nyttig info før du deltager i jubilæumsløbet

Så nærmer jubilæumsløbet sig. 39 har tilmeldt sig og vi har enkelte ekstra kort. Banerne er trykt og her kommer megen nyttig information, så du kan få mest mulig ud af timerne i skoven.
Instruktion jubilæumsløb
Jubilæumskortet du skal løbe på er specielt. Det er sammensat af kort fra klubbens historie – så der kan være sket ændringer– især med tætheder. Målestokken er dog den samme på hele kortet  og ækvidistancen sådan nogenlunde den samme. Let bane og mellemsvær bane løber på nyeste kortudgave.
Nogle af postskærmene kan virke noget gammeldags. 
Til gengæld bruger vi moderne Emit– så har du din egen brik, så tag den med.
Ved nogle poster – i alt seks – er der et spørgsmål og tre svarmuligheder A, B og C og hvert sted tre emit-postenheder og her skal du kun stemple en – den som du vil svare. 
Korrekt svar giver 20 point. Stempler du forkert er der ti minuspoint – og ja stempler du alle tre, så er der nul point.
For børnene er der særlige børne-spørgsmål. De er printet bag på kortet, og det er samme poster, hvor der også er voksenspørgsmål. Børnene skal altså vende kortet og finde den aktuelle post og vælge en af de tre emit-postenheder.
Udover de point som man kan score ved posterne, så tæller tiden også, når vinderne skal kåres. 
På hver bane er der en fixtid. Er man langsommere giver det et minuspoint per minut.
Fixtider: Let 21 minutter, Mellemsvær 38 min, Svær kort 36 min og Svær lang 50 min
De prestigefyldte titler som guld, sølv og bronzevindere til jubilæumsløbet uddeles / udråbes ved generalforsamlingen.
Der startes med cirka 1-2 minutter mellemrum. Kortet udleveres i startøjeblikket.
Banelængder: let: 2,8 km, Mellemsvær 3,9 km, Kort Svær 3,4 km og Lang Svær 6,1 km
Der vil være løse postdifinitioner til de som har holder med.
Parkering ved Slette Å parkeringspladsen – herfra en nyanlagt sti til Maries hus cirka 400 meter.
Efter løbet fra cirka 11.45 serverer bestyrelsen frokost ved Maries Hus.
Du kan efter løbet uploade dit løb til O-Track.
Meteorologerne forudser flot forårsvejr med nogen sol og op til 14 grader